Bliv vores nye elev

Homeshop
Kjellerup Tømmerhandel

Hos Homeshop og Kjellerup Tømmerhandel er du ikke bare “elev”. Du bliver en vigtig del af holdet fra dag ét. Vi sørger for, at du lærer, vi støtter dig hele vejen – og sammen gør vi en forskel.

Hvem er vi?

Tømmerhandel siden 2003 med tilhørende webshop siden 2011.

Siden vi slog dørene op online, har vi arbejdet målrettet på at blive danskernes foretrukne webshop til alt til hus og have – og ikke mindst favoritbutikken for både de professionelle og de passionerede gør-det-selv’ere.

Hos os får du lov til at prøve meget forskelligt, finde dine egne styrker og være med til at skabe resultater, der kan mærkes.

Bliv elev hos os – i butikken eller på webshoppen

Drømmer du om en hverdag med salg, kundekontakt og fede produkter? Så har vi to spændende elevpladser at byde på – enten i vores fysiske butik XL-BYG Kjellerup Tømmerhandel eller i vores webshop Homeshop.dk.

Det hele startede med tømmerhandlen i Kjellerup, hvor vi siden har hjulpet både professionelle håndværkere og gør-det-selv-folk med alt fra værktøj og arbejdstøj til maling og byggematerialer. I 2011 åbnede vi Homeshop.dk – en online udgave af butikken, hvor mange af de samme produkter nu kan bestilles direkte hjem. Webshoppen henviser til Kjellerup Tømmerhandel som showroom, og det gør os unikke: Vi har nemlig hele 500 m² dedikeret til grill, det største showroom af sin slags i Danmark!

Som salgs- og handelstrainee i butikken får du en bred produktviden og hands-on erfaring med kunder, der mangler alt fra arbejdstøj til professionelt elværktøj. Vi leder især efter dig, der brænder for maling, arbejdstøj, grill og produkter til de professionelle.

Som digital handelselev hos Homeshop.dk arbejder du bag kulissen – her sidder du i kundeservice og guider kunderne online, hjælper med produktvalg og købsflow. Du får også lov til at være med, når vi laver produktvideoer, content til sociale medier, opretter varer og skriver blogs med guides og produktnyheder.

Vi er en webshop, der sælger alt fra værktøj til grill – men vi er først og fremmest et team af mennesker, der arbejder tæt sammen. Vi hjælper kunderne, vi hjælper hinanden, og vi har det sjovt imens. Vi søger elever, der brænder for produktforståelse og har lyst til at blive skarpe på, hvad der adskiller det ene produkt fra det andet. Du skal have mod på at lære nyt hver dag – og blive rigtig stærk i udvalgte produktkategorier, så du kan guide vores kunder professionelt og med overskud.

Uanset hvilken vej du vælger, bliver du en del af et team med fart på, fede produkter og en hverdag fuld af læring!

Digital Handelselev

Du kommer hele vejen rundt – og kan finde lige netop den produktkategori, du brænder mest for.

FAQ

Kundeservice – snak med kunder, løs problemer, og mærk glæden når tingene lykkes.

SoMe & grafik – vær med til at lave posts, videoer og kampagner til Facebook, Insta og YouTube.

Lager & logistik – få indblik i, hvordan vi sender 1000+ pakker afsted og sikrer glade kunder.

Webshop & marketing – vær med på kampagner, analyser og opsætning af produkter.

Rigtig erfaring fra dag ét

Opgaver med ansvar – men altid backup fra teamet

Mulighed for at prøve flere roller

Et sjovt og uformelt miljø, hvor vi hjælper hinanden

At du er nysgerrig og klar på at lære

At du tør prøve ting af og stille spørgsmål

At du vil bidrage til fællesskabet og gøre en forskel

Typisk 2 år, afhængig af din uddannelsesretning.

Primært på vores kontor i Kjellerup og delvist på skolen, som du selv vælger.

En hel almindelig arbejdsuge hos Homeshop er 37 timer + pauser.

Mange bliver hos Homeshop – fx i kundeservice, marketing eller indkøb. Andre tager erfaringen med videre til nye job i branchen.

Sådan er det at være digital handelselev hos os

Simon fortæller bl.a. om de opgaver, han er med til at løse hos Homeshop.

Læs mere om uddannelsen

Søg elevplads hos Homeshop.dk (digital handel)

Kontakt Thomas Sørensen
thomas@homeshop.dk

Vil du med på holdet?

Skriv dig op til vores helt specielle elev-nyhedsbrev og bliv klogere på os, og få besked, når vi slår nye elevpladser op.

Når du tilmelder dig vores elev-nyhedsbrev, får du et ærligt indblik i, hvem vi er, og hvordan hverdagen som elev hos Homeshop eller Kjellerup Tømmerhandel ser ud. Er du nysgerrig på en elevplads – så tilmeld dig allerede nu, så du kan lære os bedre at kende! 

Er du ikke i tvivl – så send os din ansøgning – vi vil rigtig gerne høre fra dig!

Homeshop.dk (digital handel):
Kontakt Thomas Sørensen
✉️ thomas@homeshop.dk

XL-BYG Kjellerup Tømmerhandel (butik):
Kontakt Knud Erik Lauridsen
✉️ kel@xl-kjellerup.dk

Elev hos XL-BYG Kjellerup Tømmerhandel

Du kommer hele vejen rundt – og kan finde lige netop den produktkategori, du brænder mest for.

FAQ

Salgstrainee – snak med kunder, løs problemer, og mærk glæden når tingene lykkes. Få en masse viden om en masse fede produkter, og bliv specialist inden for én eller flere produktkategorier: værktøj, arbejdstøj, maling, grill, havemaskiner o.s.v. Få butikken til at shine og lær hvordan man laver interessante udstillinger, der skab salg. Kontakt leverandører og bestille varer. Lær at lave sjove og gode posts, videoer og kampagner der fortælle om hvad der sker i butikken til Facebook, Insta og YouTube.

Lager & logistik – få indblik i, hvordan vi varemodtager, finder varen til kunden og sender vare afsted og sikrer glade kunder. Holde styr på lager og logistik.

Trælasten – Hjælp erhvervs- og privatkunder med at finde de rigtige byggematerialer. Udarbejde tilbud og ordrer. Kontakt leverandører og bestille varer. Lære om produkter: træ, isolering, tagsten, skruer, værktøj – you name it! 

Rigtig erfaring fra dag ét

Opgaver med ansvar – men altid backup fra teamet

Mulighed for at lære en masse om forskellige produktgrupper, samt forelske dig i flere af dem ;)

Et sjovt og uformelt miljø, hvor vi hjælper hinanden

At du er nysgerrig og klar på at lære

At du tør prøve ting af og stille spørgsmål

At du vil bidrage til fællesskabet og gøre en forskel

Du kan vælge imellem forskellige uddannelser hos XL-BYG. Uddannelserne tager som udgangspunkt 2 år, hvor du veksler mellem skoleperioder og praktik i forretningen. Du og den lokale XL-BYG forretning indgår en 2-årig uddannelsesaftale, hvor du bliver faglært med et statsanerkendt eksamensbevis.

Som lager- og kontortrainee er du tilknyttet din lokale skole, men indbydes til fælles aktiviteter for XL-BYG salgstrainees, f.eks. studietur og traineedag.

Studerer du til salgs- eller handelsassistent, går du på lukkede XL-BYG hold på Aarhus Business College i Odder, som ligger ca. 25 km. syd for Aarhus. Skolen tilbyder relevante uddannelsesaktiviteter, der udfordrer din faglige og personlige udvikling. Undervisningen er bygget op og udformet, så du vil opleve, at både det praktiske og faglige indhold bliver vægtet højt.

Du skal være på skolen fra mandag til fredag med mulighed for at ankomme søndag aften, hvis du bor langt væk. Skoleopholdet er inklusiv fuld forplejning og overnatning. Du har ingen udgifter til transport, mad og overnatning, mens du er på skole. Det bliver betalt af din praktikvirksomhed.

Når du ikke er på skoleophold, er du i praktik i forretningen. Du veksler altså hele tiden mellem praksis og teori. I alt tager uddannelserne 2 år, hvoraf ca. 10 – 12 uger foregår på skolen.

HHX, EUD/EUX business eller STX/HF/HTX + 5 ugers EUS

Måske har du en anden baggrund eller ingen uddannelse endnu. Snak med en studievejleder på din lokale handelsskole – de kan guide dig til at starte en uddannelse hos XL-BYG

I XL-BYG er kunderne det vigtigste! Det er kundernes besøg og køb i vores forretninger, som giver os mulighed for at sikre dig gode arbejdsvilkår og arbejdsglæde gennem hele uddannelsen.

Arbejdstider

Du skal derfor være på arbejdspladsen, når kunder har tid og lyst til at handle hos os. Din leder udarbejder en arbejdsplan til dig, som rækker mindst 16 uger frem i tiden. Det betyder, at du ved, hvornår du skal møde og har fri de enkelte dage. Du skal i gennemsnit være på arbejde 37 timer pr. uge over de 16 uger. Nogle dage skal du f.eks. møde kl. 07.00 og har tidligt fri, andre dage møder du senere og har senere fri, f.eks. kl. 18.00.

Der vil være arbejde lørdag, søndag og helligdage. Til gengæld har du fri på andre dage. Det er muligt at bytte vagter med en kollega, hvis det er aftalt og godkendt af din leder.

I XL-BYG møder vi selvfølgelig alle til tiden, er omklædt til firmatøj og parat på arbejdspladsen til mødetid.

Fleksibilitet opnår du gennem aftale med din leder eller mentor. Du har måske en fast, ugentlig dag med fritidsaktivitet, bustiderne til arbejdet passer dårligt, du er inviteret på ferie etc. Tal med din leder eller mentor om dit behov, da meget kan løses via planlægning, hvis du giver besked i god tid.

Lønvilkår

Som XL-BYG trainee er du dækket af den gældende overenskomst, som fremgår af din uddannelsesaftale. Overenskomsten sikrer dig, at din løn og ansættelsesvilkår overholdes. Du kan altid læse om dine rettigheder i forhold til løn, arbejdstid, ferie og frihed mv. samt dine pligter i overenskomsten

Din løn reguleres 1. marts hvert år, og den vil stige, når du bliver 2. års trainee. Med en studentereksamen, f.eks. HHX, EUX, får du desuden et tillæg til din grundløn.

Er du fyldt 25 år, når du starter på uddannelsen, er din løn som udgangspunkt ufaglært mindsteløn efter den gældende overenskomst på din uddannelsesaftale.

Dine skoleophold, foregår på Aarhus Business College i Odder. Dine skoleophold er med løn, betalt forplejning og overnatning. Transportudgifter refunderes af din virksomhed efter nærmere aftale.

Ferie og ferieafholdelse

Du optjener 2,08 feriedag for hver måned, du har været i gang med din uddannelse. Når du afholder optjent ferie, er det med løn.

Du optjener 5 ugers ferie i løbet af et arbejdsår. Efter 9 måneder i uddannelse, har du optjent feriefridage. Ønske om afholdes af ferie og feriefridage aftales og godkendes af din leder.

Personalegoder

Som XL-BYG trainee får du gratis kaffe/te i arbejdstiden og rabat på varekøb til dit eget forbrug.

Du vil opleve, at der ofte vil være morgenbrød, kage og flere årlige personalearrangementer som f.eks. sommerfest, julefrokost eller grillaften. Deltagelse i disse arrangementer er frivilligt.

Studieturen er en del af din uddannelse. Virksomheden betaler din tur, overnatning, forplejning, transport og programsatte oplevelser. Den årlige traineedag er ligeledes betalt af din virksomhed. Så du har kun udgifter til dine egne private køb.

Trainee i XL-BYG – Lad os se, hvad det kan

Læs mere om uddannelserne

Læs mere om uddannelserne til henholdsvis Salgsassistent i byggecenter, Handelsassistent i træ- og byggematerialer, Handelsassistent i værktøj og beslag eller Lager- og logistikuddannelsen herunder.

Søg elevplads hos Kjellerup Tømmerhandel (butik)

Kontakt Knud Erik Lauridsen
kel@xl-kjellerup.dk

Homeshop
kontor & lager

Industriparken 16
8620 Kjellerup
(Midtjylland)