Plus Plantebord - 45x75cm - galvaniseret stål

Varenummer: 1503427 | EAN: 5703393179449 | SKU: 17944-1

Vejl. udsalgspris DKK 1.299,00

DKK 1.139,00

inkl. moms

Spar DKK 160,00

Tilbudspris

Mere information

Mål: 45x75cm Højde: 80cm

Varmgalvaniseret Hylde med perforerede huller 10x10mm

Skab kreativt planteværksted i det fri
Plantebordet er fremstillet i varmgalvaniseret stål, så familiens blomsterekspert får en holdbar arbejdsstation til hele sæsonen. Det hårdføre materiale kræver intet vedligehold, og det robuste plantebord kan derfor stå ude hele året. Samtidig former vind og vejr bordets overflade, så plantebordet får et fint, patineret udtryk, der står som rustik kontrast til terrassens grønne liv.


Et lille funktionelt arbejdshjørne er et af de rum i haven, som man ofte får allermest glæde af. Her kan man rode med såbakker, krydderurter og krukker uden at skulle tage hensyn til, om det drysser med jord og blade, og uden at skulle gøre klinisk rent efter endt arbejde.

Vælg et sted, hvor det er hyggeligt at være. Gerne i forbindelse med terrassen, børnenes legehjørne eller et andet lunt og solrigt sted, hvor du automatisk er tæt på det gode selskab.

Når du indretter den udendørs arbejdsplads, så tag udgangspunkt i funktionen og tænk på samme måde, som når du skal indrette et køkken. Omdrejningspunktet er et godt arbejdsbord. Højden skal være ca. som et køkkenbord. Et terrassebord er for lavt, og vil give en helt forkert arbejdsstilling. Det er rarest, hvis bordet er forankret op af en væg. Både fordi det skaber læ, og fordi det giver mulighed for at hænge ting op og udbygge med hylder og ophæng.

Luksussituationen er selvfølgelig, at der er en udendørs vandhane i nærheden. Alternativt kan du trække vand med en haveslange og montere et brusehoved med åbne-lukke funktion ved slangens udløb.

Lav fra starten et system, så det er nemt at holde orden. En hylde til krukker, et par kønne kasser til opbevaring, en spand til kompostmateriale og en anden til uorganisk materiale (plastik osv.) - gerne med låg.

Sørg også for et par gode baljer i zink eller gummi. Én til at blande og fugte pottejord i, når du skal ompotte. Og én som du kan bruge, hvis dine krukker er blevet for tørre og svære at vande op. Her er den bedste kur at lade den udtørrede jord suge vand, indtil rodklumpen af sig selv synker til bunds. Herefter vil selv en halvvissen plante ofte genvinde sin saftspænding og rette sig inden for ret kort tid.

Et arbejdstæppe, som du kan folde ud på terrassen, når du skal rode med store potter, er også godt at have. Efter endt arbejde ryster du bare tæppet for jord og blade. Så slipper du for at feje.

 




Specifikationer
FarveGalvaniseret

Tilkøb