Skalflex Cementmurmaling Skalcem 100 - Grå 10 kg

Varenummer: 8523003 | EAN: 5708637006512 | SKU: 8523003

Vejl. udsalgspris DKK 470,00

DKK 266,00

inkl. moms

Spar DKK 204,00

Tilbudspris

Anbefalede produkter til dig
Afkryds det tilbehør du ønsker og læg det i kurven sammen med varen.
Mere information

Skalflex Cementmurmaling Skalcem 100 Grå 10 kg

Skalcem 100 er indfarvet, fugthærdende og cementbaseret murmaling, som hæfter på mineralske underlag som teglsten, letklinker, porebeton, beton, cementpuds og vandskuring.

Til udendørs og indendørs brug.

Skalcem 100 er slidstærk og vejrbestandig, vaskbar og langtidsholdbar. Tåler kystnært klima. Malingen er vaskbar og meget diffusionsåben.

Kræver minimalt vedligehold, og efterbehandling er ikke nødvendig i en lang årrække.

Skalcem 100 fremstår med en naturlig, kalkmat finish.

Skalcem 100 er velegnet udendørs og indendørs i privatboliger, erhvervs- og kontorbygninger, industri- og landbrugsbygninger. Velegnet på fugtige kældervægge.

Klargøring

Underlaget skal være rent, tørt og bæredygtigt. Malede underlag renses for løstsiddende cementmaling. Kalk skal fjernes helt før behandling med Skalcem 100. Snavs m.m. udendørs fjernes effektivt og skånsomt Skalflex Alt-Rens.

Underlaget skal forvandes meget grundigt, umiddelbart før arbejdet påbegyndes.
OBS: I meget varmt vejr skal forvanding være ekstra grundig og rigelig.

Indendørs kan der forvandes vha. malerrulle for at undgå uhensigtsmæssig meget vand på gulvet.

Meget sugende og uens sugende underlag grundes med Skalflex Beto-Binder opblandet med rent, koldt vand i forholdet 1:3. Der kan males på både våd og tør grunder – se under opblanding.

Opblanding

Opblanding sker med ca. 6 liter rent, koldt vand pr. 10 kg Skalcem 100. Oprøres med elektrisk blander til malingen er homogen, og farven er ensartet. Anvend ens vandmængde til hver opblanding.

Ved farvetoninger udrøres først toningspulveret i blandevandet, inden hvid Skalcem 100 tilsættes.

Er underlaget grundet med Skalflex Beto-Binder kan der males på både våd og tør grunder. På den våde grunder males vådt-i-vådt. Hvis grunderen er tør, erstattes 1 liter af blandevandet med 1 liter Skalflex Beto-Binder pr. 10 kg. Skalcem 100.

For at øge vedhæftningen på glatte underlag som f.eks. betonelementer, erstattes 1 liter af blandevandet med 1 liter Skalflex Beto-Binder pr. 10 kg Skalcem 100.

Ved indvendig maling, hvor tilstrækkelig forvanding kan være vanskelig, forbedres ophærdningen ved at erstatte 1 liter af blandevandet med 1 liter Skalflex Beto-Binder pr. 10 kg Skalcem 100.

Udførelse

Skalcem 100 påføres med rulle og/eller pensel. Start med at male hjørner og kanter med pensel, og mal derefter de store flader med rulle.

Forsøg så vidt muligt at færdiggøre en hel vægflade i én arbejdsgang, da overgangsskel kan blive svagt synlige.

Færdigblandet maling skal anvendes inden for 2 timer.

Der skal forvandes mellem malingslagene, hvis der skal males flere gange.

Gode råd

For at undgå risiko for nuanceforskelle bør der anvendes produkter med samme produktionsnummer (se batchnummer på emballagens stregkodelabel).

Når der arbejdes med andre farver end hvid, bør nymalede flader dækkes af ved udsigt til regn. Før ophærdningen er sket, kan slagregn forårsage hvide skjolder.

Bemærk at ved temperaturer under 10°C sker ophærdning langsommere.

Hvis overfladen er afsmittende ved berøring efter 1-2 døgn på grund af mangelfuld forvanding, kan der sættes gang i hærdningen ved opfugtning af overfladen med forstøvet vand.

Ved afrensning af facaden med Skalflex Alt-Rens 2xårligt (marts+oktober) begrænses forekomsten af alger og grønne belægninger.

Specifikationer
FarveGrå
ProduktMaling

Tilkøb