Skalflex Skalcem Multipuds 20kg

Varenummer: 5344208 | EAN: 5708637007328 | SKU: 706846

Vejl. udsalgspris DKK 810,00

DKK 567,00

inkl. moms

Spar DKK 243,00

Tilbudspris

Mere information

Skalflex Skalcem Multipuds 20kg

  • Cementbaseret pudse- og filtsemørtel
  • Alsidig i brug
  • Hærder uden svindrevner
  • Fantastisk vedhæftningsevne
  • Hæfter på alle rengjorte underlag – også fliser, gipsplader og fastsiddende maling
  • Velegnet til filtsning/vandskuring af fliser
  • Armeringsbærende – velegnet til netpuds
  • Til udbedring af sætningsrevner sammen med Skalflex Armérstål
  • Til udendørs og indendørs brug

Skalflex Multipuds er en alsidig, cementbaseret pudse- og filtsemørtel med fantastisk vedhæftningsevne.

Skalflex Multipuds hæfter på alle faste og rengjorte underlag som tegl, letklinker, beton, kalksandsten, pudsede overflader, glatte betonoverflader, glatte maskinsten, glatte fliser, gipsplader og fastsiddende maling.

Velegnet til nye opgaver og til reparation.

Er der behov for yderligere forstærkning af pudslaget og ved risiko for revnedannelser kan Skalflex Multipuds armeres med Skalflex Armeringsnet. Se mere under Skalflex Netpuds.

Velegnet til udbedring af sætningsrevner ved ilægning af Skalfex Armérstål. Se mere under Skalflex Armeringssystem.

Velegnet til reparation af krakeleret puds. Her ilægges armeringsnet, og der beregnes 2 x påføring.

Til udendørs og indendørs brug.

Klargøring

Underlaget skal være rent, fast, gennemhærdet og bæredygtigt.

Salte, snavs og andre løse partikler, der kan forhindre optimal vedhæftning, fjernes.
Snavs og grimme belægninger afrenses skånsomt og effektivt med Skalflex Alt-Rens.

Underlaget forvandes med rent vand til det fremstår ensartet, svagt sugende.
Stærkt sugende og uens sugende underlag grundes med Skalflex Beto-Binder opblandet med rent vand i forholdet 1:3.

Opblanding

Skalflex Multipuds tilsættes max. 4 liter rent, koldt vand pr. 20 kg produkt (max. 1 liter pr. 5 kg / 3 liter pr. 15 kg). Vandmængden tilpasses efter opgavens art og underlagets sugeevne.

Ved opblanding tilsættes først vand og derefter mørtel. Der blandes med elektrisk blander til konsistensen er homogen og letbearbejdelig.

Der må ikke tilsættes vand eller bindemidler, når mørtlen er færdigblandet.

Udførelse

Skalflex Multipuds påføres med stålbræt eller spartel. Efter påføring skal Skalflex Multipuds tørre i nogle få minutter, før der filtses med svamp.

Ved spartling af glatte underlag påføres Skalflex Multipuds som et bindelag, som skal tørre. Efter ca. 12 timer (afhængig af temperatur) trækkes et nyt lag på, og der filtses med svamp.

Opblandet mørtel skal anvendes inden for 2 timer.

Forbehold

Skalflex Multipuds er ikke velegnet til pudsning af større malede overflader udendørs, da dette kan øge risikoen for overfladespændinger.

Skalflex Multipuds må ikke anvendes på gulv.

Skalflex Multipuds må ikke anvendes i vådzonen uden efterfølgende behandling af MK-godkendt membran.

Der må ikke pudses i vinterperioden. Nybehandlet overflade beskyttes mod vejrliget 1-2 døgn efter påføring. Må ikke påføres i direkte sollys. Uhærdet mørtel tåler ikke frost.

Download Specifikationer
Størrelse20kg
ProduktMørtel