Åbningstider Mandag - Torsdag 10 -16 og Fredag 10 - 15
Texas Lilli 534TG Dualshaft Havefræser - 90061113
Fræs nemt dine bede, din urtehave eller selv hvis du har en stor køkkenhaven med TEXAS Lilli 534TG benzin havefræser. Den stærke fræser er udviklet til at kunne arbejde i flere timer, og med et gear fremad og et bakgear, så er den brugervenlig at arbejde med. Dens unikke Dual-Shaft gearsystem gør, at motoren har to aksler i stedet for ét, så du får et mere robust bakgear, hvor du undgår slid på tandhjul, som fræsere med én aksel gør.
Kun med inderknivene monteret, så har havefræseren en arbejdsbredde på 36 cm, og monterer du de andre medfølgende knivsæt, så kan du få en arbejdsbredde på 55 cm og helt op til 85 cm. Arbejdsdybden med Lilli 534TG er helt ned til 33 cm, så du udfører et grundigt stykke arbejde hver eneste gang du fræser haven.
Produktdetaljer
Motoren på Lilli 534TG med 208 cc er bygget op med en vandret aksel og en kædegearkasse, som er kendetegnet for de større havefræsere. Du får både en kraftig fræser og en rolig arbejdsgang med en fræserhastighed på 160 omdr./min.
Med en vægt på 52,2 kg er det en meget robust maskine, der er bygget op på en kraftig ramme, så den er meget stabil under arbejdet. Bakgearet gør ydermere, at den stadig er nem at manøvre med og trække fri, hvis den graver sig fast. Samtidigt kommer Lilli 534TG også med brede skærme, så selv når du bruger fræseren på den midterste indstilling, så er knivene stadig dækket.
Fræseren kommer også med både jordspyd og transporthjul, der hver justeres manuelt. Transporthjulene er bagvendte og solide, så du nemt triller fræseren rundt ved at tippe på det faste styr, der selvfølgelig har nogle ergonomiske håndtag, du kan holde ved. Gasreguleringen er indbygget på styret, og du skifter let mellem at bruge frem- eller bakgearet på den lille røde knap.
Lilli 534TG er en pålidelig havefræser, der leverer et godt stykke arbejde i køkkenhaven. Derved er det slut med at vende jorden med håndholdte redskaber, og i stedet kan du nyde havearbejdet med denne stærke havefræser, samtidigt med at du giver sin planter gode vækstbetingelser.
Bemærk
Maskinen leveres uden olie.
TEXAS anbefaler at bruge blyfri 98/100 benzin (også kaldet E5) på alle vores benzinmotorer, selvom betjeningsvejledningen siger blyfri 95 benzin (E10).
Dette skyldes, at der fra 1. januar 2020 blandes blyfri 95 benzin (E10) med 10% bioethanol i mod tidligere 5%. Den større mængde bioethanol tiltrækker over tid kondens/vand og forkorter holdbarheden af benzinen, hvilket kan give en dårligere forbrænding og startproblemer.
Videoen refererer til Lilli 535TG. Lilli 534TG er magen til, men blot med en anden motor.
5 gode råd til fræsning
1 | Jorden må ikke være for våd, når du fræser, da du så blot danner store jordklumper.
2 | Fræs jorden nok, men heller ikke for meget. Jordknoldene skal helst være på størrelse med en valnød og mindst på størrelse med en ært, da jorden så er tilpas porøs for planterne.
3 | Du kan godt fræse i tør og hård jord, men det kræver nok, at du kører jorden igennem to gange.
4 | Hold øje med vejrudsigten, hvis der stadig er udsigt til frost, så skal du vente med at fræse.
5 | Brug sikkerhedsudstyr, en havefræser er en kraftfuld maskine, og hvis uheldet er ude, er det bedst at være ordentligt beskyttet.
| Starter | : Rekyl |
| Luftfilter | : Papir med skum forfilter |
| Cylinder antal | : 1 |
| Brændstof | : Blyfri benzin |
| Gear frem | : 1 |
| Gasregulering | : Ja |
| Nettovægt | : 52,5 kg |
| Emballage bredde | : 61 cm |
| Emballage længde | : 40 cm |
| Emballage højde | : 77 cm |
| Motortype | : 4-takt |
| Knivhastighed | : 160 omdr. / min. |
| Delbare knive | : Ja |
| Gear bak | : 1 |
| Motor model | : TG715D |
| Arbejdsbredde | : 36-55-85 cm |
| Arbejdsdybde | : 33 cm |
| Foldbart håndtag / styr | : Nej |
| Slagvolumen | : 208 cc |
| Kølesystem | : Luftkølet |
| Ydelse | : 4,0 kW v. 3600 omdr. / min. |
| Motorolie kapacitet | : 0,6 liter |
| Tankvolumen | : 3,6 liter |
| Styr | : Fast |
| Motorolie | : SAE 30 |
| Motorproducent | : Texas |
| Kofanger | : Nej |
| LWA garanteret | : 101 dB(A) |
| Transport hjul | : Ja (håndbetjent) |
Ingen kundeanmeldelser for øjeblikket






