Cowboy steak på grill – flamberet på infrarød brænder

222 Visninger 0 Liked
 

Cowboy steak på grill – flamberet på infrarød brænder og badet i smør

Saftig cowboy steak penslet med masser af smør, hvidløg og timian – og flamberet på grillens infrarøde brænder  Det er ren grillglæde!

Først får bøffen en flot karamelliseret stegeskorpe over flammerne, hvorefter den trækker færdig ved indirekte varme, mens den bader i smør, der dufter af urter og hvidløg.

En cowboy steak er i princippet en ribeye med ben – blot uden det lange skaft, som du kender fra en tomahawk. Du får altså den samme møre struktur og dybe oksekødssmag, men i en lidt mere håndterbar størrelse.

ingredienser (2 personer)

Steak:

  • 1 stk. cowboy steak (du kan også bruge tomahawk steak)

  • Salt og friskkværnet peber

Smørsauce:

  • 50 g smør

  • 2 spsk olivenolie

  • 1 bundt frisk timian

  • 1 fed hvidløg (let knust)

1. Forbered grill og smørsauce

  • Tænd grillen og indstil den til ca. 200 °C med indirekte varme.

  • Tænd den infrarøde brænder, og placer en lille gryde ovenpå.

  • Smelt smør, olivenolie, timian og hvidløg sammen. Krydr med lidt salt og peber.

  • Flyt gryden til grillens indirekte zone, så smørblandingen holdes varm uden at brænde på.


2. Stegning af cowboy steak

  • Krydr bøffen grundigt med salt og peber på begge sider.

  • Brun bøffen af på den infrarøde brænder – cirka 1 minut pr. side, til den får en flot, karamelliseret overflade. Husk også at vende kanterne.

  • Flyt bøffen over på indirekte varme, og pensl den generøst med smørblandingen.

  • Lad bøffen trække stille videre på grillen, mens du jævnligt pensler med mere smør.


3. Kernetemperatur og hvile

  • Grill, indtil bøffen når en kernetemperatur på ca. 52 °C – for os tog det cirka 45 minutter, men tiden afhænger af tykkelsen.

  • Tag bøffen af, og lad den hvile i mindst 5 minutter.
    Under hvilen stiger temperaturen typisk til 55–57 °C, hvilket giver en perfekt rosa midte.


4. Servering

Skær bøffen i skiver, og hæld lidt af det smeltede smør over inden servering.
Server gerne med grillede grøntsager, kartofler eller en frisk salat.


Hvis du ikke har en infrarød brænder

Har du ikke en grill med infrarød brænder, kan du i stedet brune bøffen hurtigt ved direkte varme inde i grillen. Skru varmen godt op, så du får en kraftig stegeskorpe, før du flytter kødet over på indirekte varme for at trække færdigt.

Homeshop anbefaler disse produkter

 
Udgivet i: Grill, Opskrifter

Efterlad en kommentar

Blog navigation

Seneste artikler

Ladeboks til elbil: Komplet guide 2026 | Overvejelser, pris & solceller
Ladeboks til elbil: Komplet guide 2026 | Overvejelser, pris & solceller
1 Oversigt 0 Kunne lide

Overvejer du at købe egen ladeboks til elbilen? Alt du skal vide om at eje din egen ladeboks — installation,...

Læs mere
Gozney Arc Lite – kompakt pizzaovn med kompromisløs performance
Gozney Arc Lite – kompakt pizzaovn med kompromisløs performance
26 visninger 0 Kunne lide

Gozney Arc Lite er en kompakt gaspizzaovn med op til 500 °C, rullende sideflamme og 12 mm stenbund til sprøde 12”...

Læs mere
Kamado Joe og The Bastard – keramiske grille hos Homeshop.dk
Kamado Joe og The Bastard – keramiske grille hos Homeshop.dk
29 visninger 0 Kunne lide

Jeg guider dig gennem keramiske grille fra Kamado Joe og The Bastard. Se hvad du kan bruge en kamado grill til,...

Læs mere
NomadiQ Smart outdoor cooking
NomadiQ Smart outdoor cooking
25 visninger 0 Kunne lide

NomadiQ Smart outdoor cooking

Læs mere
Fontana Forni VOLTA
Fontana Forni VOLTA
28 visninger 0 Kunne lide

Fontana Forni VOLTA 

Læs mere